30.9.12

Sønderjysk lagkage

Sønderjysk lagkage er min absolutte yndlingslagkage! Der skal intet tilbehør til overhovedet, udover flødeskum og evt. hakket chokolade. Jeg har valgt at pynte med hjemmelavede chokolade-blomster.

Ingredienserne er:

2 æg
300 g. sukker
0,75 dl. fløde eller creme fraice
125 g. tvebakker
30 g. hakkede hasselnødder
1 tsk. bagepulver
75 g. smeltet margarine

- Nej, der er ingen mel i! :-)

Æg og sukker piskes sammen. Fløden piskes i, og det samme gøres med bagepulver og hakkede nødder. Så vender du de knuste tvebakker i, og derefter margarinen. Bemærk; det er meningen dejen er klumpet pga. tvebakkerne!

Bages ved 170 g. i 45 minutter.



Bunden er MEGET svær at dele i to, så jeg plejer bare at smøre fløden på øverst. Man kan evt. gange portionen op, og så fordele dejen i to forme. 

En lille guide til blomsterne: 


Først lægger jeg det hele klar. En 4-liters pose sættes i et glas, så hjørnet vender ned af, og kanterne er bukket om glasset - således at der er helt klar til at chokoladen kan komme i posen. Derefter smeltes chokoladen, fyldes i posen, og poses snoes så den bliver helt stram. Men en saks klippes nu et MINI hul, og der sprøjtes ud i blomster. Det er meget vigtigt ikke at lave blomsterne for langsomt, da chokoladen er så tynd at du så får én stor klat forskellige steder på blomsten. Hurtige bevægelser - og husk at øvelse gør mester. Det er dog på ingen måde svært - men det kan man jo sagtens sige :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar